Pasning af Aloe vera
Aloe vera er nok den mest populære af aloe planterne, og er kendt for sin gels helbredende egenskaber. Aloe vera er blevet brugt i mange år til skønhedspleje og som sårhelende middel . Den bliver derfor også kaldt for Læge-Aloe. Planten vokser i subtropiske og ørkenlignende områder, men er så udbredt verden over, at man ikke længere kender dens oprindelige voksested. Men hvad man kender af andre nært beslægtede arter, er den formentlig oprindeligt fra Sydafrika.
Aloe Vera er en sukkulent, det vil sige planten har tykke blade, hvori den kan opmarginasere vand. Bladene, som danner en roset, er grågrønne med en blålig dug, og på bladrandene sidder små bløde pigge. Med tiden når planten bliver ældre, kan den udvikle en kort stamme. Planten blomstrer sjældent som stueplante, men når den gør, sætter den en lang stilk et stykke fra midten af rosetten. Stilken har rødorange blomster for enden.
Pasning af Aloe vera
Aloe vera elsker en lys vokseplads, men bør skærmes for mange timers direkte sol om sommeren, da bladene ellers bliver brune/rødlige. Det er ikke skadeligt for planten, men hvis man gerne vil bevare dens grønne farve, bør man flytte planten væk fra solen. Efter noget tid vil den få sin grønne farve tilbage. Jorden skal være veldrænet og gerne gruset, brug for eksempel kaktusjord blandet med lecasten eller perlite, for at give jorden mere dræn. Vand sparsomt, og sørg for at jorden tørre godt op mellem hver vanding, da fugtig jord vil få rødderne til at rådne. På grund af plantens tykke blade, tåler den at tørke i længere perioder.
Du kan ikke stiklingeformere Aloe vera. Planten formerer sig ved at sætte sideskud. Er der rigtig mange i en potte, kan du tage planterne op af potten, splitte dem fra hinanden, og plante dem ud i flere potter. På den måde kan du nemt fordoble din aloe samling.
Kommentarer
Sonny:
Janne Droob, den mangler sol. få hende til at sætte den udenfor en time om formiddagen og om eftermiddagen, eller flyt den til et vindue med mere sollys.
Janne Droob:
Min datter har en aloevera men den er blevet grå. Hvad er der galt med den?
Mvh Janne Droob
Nadia:
Tak for jeres fine guide om pasning af palnten ,😃 jeg har selv en aloevera plante
Is Heel Goed Verstaanbaar, Bedankt. :
Bedankt voor de goede uitleg.