JULEN 2024 - Køb dine julegaver i dag og byt frem til den 20 januar 2025

Fri fragt med GLS over 399 DKK

Vi sender dag til dag.

Valuta

Paletblad, også kendt som Coleus, er en fantastisk plante med sine farverige og dekorative blade.
Vi har teamet op med de dygtige frøeksperter fra Tagtomat og udviklet tre forskellige frøposer med paletblad: Wizard Scarlet, Wizard Velvet Red og Wizard mix.


At dyrke Paletblad fra frø er en spændende proces med meget høj succesrate. Som både nybegyndere og erfarne planteelskere kan nyde. I denne guide deler vi vores bedste tips til at så, pleje og nyde disse smukke planter, fra spiring til fuld flor.

Tre forskellige frøposer, tre forskellige udtryk 
 

Wizard Velvet Red: Karakteristisk for denne plante er en dyb violet farve på alle bladene. Det er sjældent, at en plante bliver så smuk og intens i farven. Aftegningerne i bladenes midte er lidt lysere violet, hvilket giver nogle flotte farvespil og kontraster.

Wizard Scarlet: Denne plante har en dyb violet farve i bladenes midte omkranset af en smuk grøn kant, der indrammer bladet. Wizard Scarlet er blevet en af de mest populære typer af arten paletblad på grund af den simple men effektfulde aftegning. 

Wizard mix: Planten er en krydsning mellem forskellige paletbladsorter. Du vil derfor opleve, at bladene bliver alt fra violet, grønne, hvide, lyserøde og orange i takt med, at planten vokser sig stor. Er du til masser af farve, så vælg denne frøpose og få en farverig buket af det smukke mix af paletblad.  

Sådan dyrker du Paletblad (Coleus) fra frø

Når du skal så Paletblad (Coleus) i en krukke, er det vigtigt at skabe de rette betingelser for frøene, så de spirer og vokser godt. Følg disse trin:

Vælg en passende krukke

Forbered jorden

  • Brug en luftig og næringsrig såjord, som holder på fugten, men samtidig dræner godt. Vi anbefaler af du bruger Grow Blend jordblandingen 
  • Fyld krukken næsten op med jord, og jævn overfladen.

Så frøene

  • Drys frøene forsigtigt ud over jordoverfladen. Paletbladsfrø er små, så de skal ikke dækkes med jord – de har brug for lys for at spire.
  • Tryk forsigtigt frøene ned mod jorden for at sikre kontakt.

Vanding

  • Spray jorden med en forstøver, så den bliver fugtig uden at være gennemblødt.
  • Hold jorden konstant fugtig under spiringen, men undgå vandmætning.

Placering og temperatur

  • Stil krukken et lyst sted, men undgå direkte sollys, som kan tørre frøene ud.
  • Paletbladsfrø spirer bedst ved temperaturer mellem 20-25 °C.

Pleje efter spiring

  • Frøene spirer normalt inden for 7-14 dage. Når spirerne er store nok til at håndtere, kan du tynde ud, så der er plads til, at de stærkeste planter kan vokse.

Ved at følge disse trin kan du snart nyde synet af farvestrålende Paletblade 🌱


Hvordan passer jeg paletblad?
Paletblad (Coleus hybrid på latinsk) er en taknemmelig stueplante, der elsker masser af lys og som også fint kan klare en sommer udendørs. Lad bladenes stærke farver give lidt kulør til din plantesamling og så dem direkte i dine krukker med en god muldjord (link til vores muldjord). Paletblad er en af de nemmeste planter at lave stiklinger af, så når først du har fået groet planterne store, kan du klippe stængler af og sætte dem i vand. Efter et par uger har de gode stærke rødder, der kan plantes direkte i ny jord. På den måde kan du formere din plantesamling eller give stiklinger videre til venner og familie. 


Såkalender

Kan sås året rundt et lyst og lunt sted.
Bedste tidspunkt er forår (april-juni)
Tåler fuld sol.
Tåler ikke frost.

Info
Højde: 30 -60 cm
Mængde: 15-20 frø i posen(kan give mange planter, så brug ca. 3-4 krukker)
Såtæthed: 2-3 cm
 

Held og lykke med frø-spiringen af paletblad 

Skriv en kommentar

Bemærk venligst at, kommentarer skal godkendes inden de vises